Gallerier
- få styr på billeder og andre assets
Interlet kommer med indbyggede asset management features, f.eks. et billedgalleri.
Billedgalleriet gør det muligt at indlæse billeder i
gallerier. Du kan oprette lige så mange gallerier som du har brug for og
give de enkelte billeder beskrivende titler. På den måde
kan du håndtere selv store mængder billeder effektivt på din hjemmeside.
Billedgallerier er integreret med side-editoren
så det er nemt at sætte billeder ind på en side. Du finder billedet i
dit billedgalleri og trækker det direkte ind på siden, hvor du ønsker at det
skal stå. Så let er det.
Oven i
købet så bliver billedets titel automatisk brugt som tekst-alternativ, noget som
er vigtig for blinde og svagt-seende, der bruger skærmoplæser-programmer til at kigge på din
hjemmeside.
Andre typer af gallerier som Interlet understøtter er
download- og link-gallerier. Download-gallerier er praktiske til
f.eks. PDF-filer, mens link-gallerier gør det let at opbygge en liste med links
til
andre hjemmesider. Og begge dele kan du
bruge direkte inde fra side-editoren.
|
En stor del af dagens web-surfere bruger stadigvæk forholdsvis langsomme forbindelser
når de kobler sig op på internettet.
Interlets gallerier sikrer at billeder og lign. ting
altid har den samme adresse uanset hvilke sider du f.eks.
sætter et billede ind på. På den måde sikrer du at dine brugere oplever at
dine sider vises så hurtigt som muligt. |
|